Fra pubertet til menopause – forstå kvindens hormoner
Hvad sker der egentlig med hormonerne?
De fleste kvinder kender østrogen som det kvindelige kønshormon og ved, at progesteron også spiller en vigtig rolle i menstruationscyklussen. Men hvordan arbejder hormonerne egentlig sammen? Hvad bestemmer, hvornår de skal produceres, og hvorfor ændrer niveauerne sig så markant gennem en enkelt måned – og senere gennem livet?
Og hvad med FSH, det follikelstimulerende hormon, som hjælper med at styre æggestokkenes aktivitet, og som ofte begynder at stige, allerede inden østrogenniveauet falder vedvarende?
For at forstå, hvad der sker i overgangsalderen, skal vi faktisk helt tilbage til begyndelsen – nemlig puberteten, hvor kroppens reproduktive hormonsamspil for alvor begynder at tage form.
Det hele begynder i hjernen
Selvom vi ofte forbinder kvindens kønshormoner med æggestokkene, begynder styringen af menstruationscyklussen et helt andet sted: i hjernen.
Hypothalamus - hjernens kontrolcenter
Her finder vi hypothalamus, et lille, men vigtigt kontrolcenter, som består af flere grupper af nerveceller med forskellige opgaver. Hypothalamus modtager løbende information fra kroppen og er med til at regulere alt fra temperatur, sult og søvn til stressrespons og hormonproduktion.
En af dens opgaver er at styre kommunikationen mellem hjernen og æggestokkene.
Når en pige nærmer sig puberteten, øges aktiviteten i de nerveceller, der frigiver hormonet GnRH. Det er et signal til hypofysen, som ligger lige under hypothalamus, om at begynde at sende flere hormonsignaler videre til æggestokkene, bl.a FSH (follikelstimulerende hormon) som stimulerer udviklingen og væksten af en gruppe follikler i æggestokkene.
Men hvad får egentlig hypothalamus til at øge denne aktivitet?
Her kommer et interessant lille signalstof ind i billedet: kisspeptin.
Kisspeptin produceres af bestemte nerveceller i hjernen og spiller en central rolle i aktiveringen af de GnRH-producerende nerveceller. Det er en vigtig del af det signalsystem, som medvirker til at sætte pubertetsudviklingen i gang.
Det sker ikke efter en helt fast kalender. Tidspunktet påvirkes blandt andet af genetik, kroppens udvikling og dens energimæssige situation.
Og netop energireserverne bringer os videre til et væv, som vi normalt forbinder med noget helt andet end hormonproduktion.
Fedtvæv er også hormonproducerende væv
Vi tænker ofte på fedtvæv som kroppens energilager, men fedtvæv er faktisk også et aktivt hormonproducerende væv.
Fedtceller producerer blandt andet hormonet leptin, som sender information til hjernen om kroppens energireserver.
Det har betydning for puberteten, fordi reproduktion er en energikrævende proces. Kroppen skal have tilstrækkelige ressourcer til at understøtte både den hormonelle udvikling og en eventuel senere graviditet.
Leptin er ikke et hormon, der alene bestemmer, hvornår puberteten begynder, men det indgår i det samlede netværk af signaler, som gør normal pubertetsudvikling mulig. Kisspeptin er en vigtig del af dette netværk.
Det forklarer også, hvorfor alvorlig underernæring eller længerevarende energimangel kan forsinke puberteten.
Senere i livet kan utilstrækkelig energitilgængelighed, eksempelvis ved spiseforstyrrelser eller hård træning kombineret med for lidt mad, påvirke den samme hormonelle kommunikation og medføre manglende ægløsning og menstruation.
Allerede her ser vi altså, at reproduktionssystemet ikke fungerer uafhængigt af resten af kroppen.
Og fedtvævet kommer vi tilbage til, når vi når postmenopausen, hvor det får en anden vigtig rolle i kvindens hormonproduktion.
Hvad er egentlig forskellen på et æg og en follikel?
En ægfollikel er en lille struktur i æggestokken, som indeholder en umoden ægcelle omgivet af støtteceller. Efterhånden som folliklen udvikler sig, dannes der et væskefyldt hulrum, og de omkringliggende celler producerer blandt andet østrogen.
Man kan derfor betragte folliklen som det miljø, der beskytter og understøtter ægcellens udvikling frem mod ægløsningen.
Det er altså ikke selve ægcellen, der står for den store østrogenproduktion, men cellerne omkring den.
Piger fødes med en stor beholdning af umodne ægceller, som ligger i æggestokkene omgivet af follikelceller. Fra puberteten begynder kroppen i hver menstruationscyklus at modne en gruppe follikler, hvoraf én som regel bliver dominerende og når frem til ægløsning.
🌿 Vidste du?
Når en kvinde er gravid med en pige, bærer hun ikke kun på sin datter, men også på anlæggene til en mulig tredje generation.
Allerede i fosterlivet dannes datterens umodne ægceller, som senere i livet kan udvikle sig til modne æg.
På den måde har en gravid kvinde, der venter en pige, faktisk anlæggene til sine fremtidige børnebørn med sig.
Kvinde - kend din cyklus
Lad os følge en typisk menstruationscyklus - en menstruationscyklus regnes fra den første dag med menstruationsblødning til dagen før den næste menstruation begynder.
En cyklus på 28 dage bruges ofte som eksempel, men normale cyklusser varierer i længde fra kvinde til kvinde – og kan også variere hos den samme kvinde.
Illustrationen viser et typisk hormonelt forløb gennem en 28-dages menstruationscyklus med ægløsning i kvindens fertile år. Hormonniveauer, tidspunktet for ægløsning og cyklussens længde varierer fra kvinde til kvinde – og fra cyklus til cyklus. Ved eksempelvis PCOS, manglende ægløsning eller under perimenopausen kan hormonkurverne se anderledes ud.
-
I begyndelsen af cyklussen - det som kaldes follikelfasen, stimulerer FSH væksten af en gruppe follikler i æggestokkene.
Follikelfasen begynder allerede på første menstruationsdag. Menstruationen er altså ikke en særskilt fase, der kommer før follikelfasen – de overlapper.Efterhånden som folliklerne udvikler sig, producerer de stigende mængder østrogen – især østradiol, som er den dominerende østrogenform gennem kvindens fertile år.
Det er denne stigende produktion, vi kan se på illustrationen, hvor østrogenkurven bevæger sig opad frem mod ægløsningen.
Østrogen har mange funktioner i kroppen, men i menstruationscyklussen er en af dets vigtigste opgaver at stimulere opbygningen af livmoderslimhinden, så den bliver klar til en eventuel graviditet.
Samtidig hjælper østrogen med at regulere hjernens fortsatte frigivelse af FSH og LH.
Og her bliver det interessant…
-
Hormonerne arbejder ikke efter en fast tidsplan, hvor hjernen blot sender beskeder afsted uden at høre noget tilbage.
Æggestokkene sender også information tilbage til hjernen.
Gennem størstedelen af cyklussen bidrager østrogen til det, man kalder negativ feedback. Det betyder, at østrogen sender et regulerende signal tilbage til hypothalamus og hypofysen, som er med til at dæmpe frigivelsen af FSH og LH.
På den måde hjælper kroppen med at tilpasse hormonstimulationen til æggestokkenes aktivitet.
Men lige før ægløsningen sker der noget særligt.
Den dominerende follikel producerer nu så meget østradiol, at niveauet har været højt gennem en længere periode.
Når hjernen og hypofysen har været udsat for dette vedvarende høje østrogensignal, ændres deres respons. I stedet for at dæmpe hormonstimulationen begynder signalet nu at forstærke frigivelsen af LH.
Det kaldes positiv feedback.
Resultatet er en kraftig LH-stigning, som udløser ægløsningen.
-
Ved ægløsningen brister den modne follikel og frigiver ægcellen, som opfanges af æggelederen.
Det er nu, ægget har mulighed for at blive befrugtet af en sædcelle.
Men det fertile vindue er faktisk lidt længere end selve ægløsningen.
Sædceller kan under gunstige forhold overleve i kvindens reproduktionssystem i op til omkring fem dage, mens ægget typisk kun kan befrugtes i cirka 12–24 timer efter ægløsningen.
Det betyder, at sandsynligheden for graviditet er størst i dagene op til og omkring ægløsningen.
-
Det fertile vindue omfatter omtrent de fem dage før ægløsningen og selve ægløsningsdagen.
I en typisk 28-dages cyklus, hvor ægløsningen finder sted omkring dag 14, svarer det omtrent til dag 9–14.
Ægløsningen kan dog finde sted tidligere eller senere, og tidspunktet kan variere fra cyklus til cyklus. Derfor kan man ikke bruge en illustration af en gennemsnitlig cyklus som en sikker metode til at undgå graviditet.
Kroppen har dog sine egne tegn på, hvor i cyklussen man befinder sig. Stigende østrogen ændrer blandt andet livmoderhalsslimens konsistens op mod ægløsningen, mens progesteron påvirker kroppens temperaturregulering og medfører typisk en lille stigning i basaltemperaturen – ofte omkring 0,2–0,5 °C.
Ved at følge disse forandringer kan man få en bedre forståelse af sin individuelle cyklus. -
Efter ægløsningen omdannes den bristede follikel til det, man kalder det gule legeme – corpus luteum.
I forbindelse med ægløsningen ændrer folliklens hormonproducerende celler karakter. Produktionen af østrogen falder midlertidigt, hvilket vi kan se på illustrationen, mens det gule legeme gradvist øger produktionen af progesteron.
Det gule legeme begynder nu at producere betydelige mængder progesteron samt mindre mængder østrogen.
Progesteron hjælper blandt andet med at modne og vedligeholde livmoderslimhinden, så den er klar til at modtage et eventuelt befrugtet æg.
På illustrationen kan vi nu se progesteronkurven stige markant, mens østrogen typisk får en mindre, anden stigning i denne del af cyklussen.
Hvis graviditet ikke opstår, tilbagedannes det gule legeme efter cirka to uger. Produktionen af progesteron og østrogen falder, og livmoderslimhinden afstødes som menstruation.
Så begynder en ny cyklus.
Det er værd at bemærke, at den store stigning i progesteron først kommer efter ægløsningen.
En kvinde kan derfor godt opleve menstruationslignende blødninger uden nødvendigvis at have haft ægløsning – og dermed uden den normale progesteronstigning i anden halvdel af cyklussen.
Det er en vigtig detalje, når vi senere skal forstå perimenopausen.
Inhibin A og B - to hormoner, som hjælper med at holde FSH i balance
Vi har indtil nu talt om østrogen og progesteron, men æggestokkene producerer også andre hormoner, som indgår i kommunikationen med hjernen.
To af dem hedder inhibin A og inhibin B.
Begge er proteinhormoner, som især har til opgave at hæmme hypofysens frigivelse af FSH.
Men de produceres ikke i samme mængde gennem hele cyklussen.
Inhibin B produceres især af de udviklende follikler i første halvdel af cyklussen. Efterhånden som folliklerne vokser, er inhibin B med til at regulere, hvor meget FSH hypofysen fortsat frigiver.
Inhibin A produceres især af den modne follikel og senere af det gule legeme. Det er derfor særligt fremtrædende i anden halvdel af cyklussen.
Man kan betragte inhibinerne som en del af æggestokkenes tilbagemelding til hjernen: Folliklerne er aktive, og hormonstimulationen skal tilpasses derefter.
Når de udviklende follikler producerer inhibin B, er det med til at dæmpe frigivelsen af FSH. Sammen med den stigende østrogenproduktion bidrager det til, at FSH falder, så ikke alle de follikler, der blev stimuleret i begyndelsen af cyklussen, fortsætter deres udvikling.
Som regel vil én follikel blive dominerende og fortsætte frem mod ægløsningen.
Det er et fint reguleringssystem, som bliver særligt interessant, når antallet af tilbageværende follikler begynder at falde.
For det er netop her, vi finder nogle af de tidlige hormonelle forandringer, der leder frem mod overgangsalderen.
Perimenopause og reproduktiv aldring
Mange forestiller sig, at overgangsalderen begynder med, at østrogen langsomt falder, indtil menstruationen til sidst ophører.
Men forløbet er ofte langt mindre regelmæssigt.
Med alderen bliver antallet af tilbageværende ægfollikler gradvist mindre. Samtidig ændres æggestokkenes respons på signalerne fra hypofysen.
En af de tidlige forandringer er, at produktionen af inhibin B falder, fordi antallet af små, udviklende follikler gradvist bliver mindre – og det er netop disse follikler, der producerer inhibin B.
Når der produceres mindre inhibin B, bliver hypofysens frigivelse af FSH ikke længere hæmmet i samme grad.
Resultatet er, at FSH begynder at stige.
Det er kroppens forsøg på fortsat at stimulere de tilbageværende follikler.
Og i en periode kan denne øgede stimulation faktisk være med til at opretholde en betydelig østrogenproduktion.
Det betyder, at en kvinde godt kan befinde sig i begyndelsen af den reproduktive aldring med stigende FSH, selvom hendes østrogenniveau endnu ikke er faldet væsentligt.
Nogle cyklusser kan fortsat forløbe næsten som tidligere, mens andre kan være præget af meget høje eller svingende østrogenniveauer.
Efterhånden bliver ægløsningerne også mere uregelmæssige.
Og når ægløsningen udebliver, dannes der ikke et normalt fungerende gult legeme. Derfor udebliver også den sædvanlige progesteronstigning i anden halvdel af cyklussen.
Produktionen af inhibin A bliver samtidig mere uforudsigelig, fordi den i høj grad er knyttet til den modne follikel og det gule legeme.
Det er denne overgangsperiode, vi kalder perimenopausen. Perimenopausen begynder typisk i 40’erne, men hos nogle kvinder kan de første forandringer vise sig allerede i slutningen af 30’erne. Perioden kan strække sig over flere år, og både varighed og symptomer varierer betydeligt fra kvinde til kvinde.
Det er en periode, hvor hormonerne ikke blot falder, men kan svinge betydeligt fra cyklus til cyklus.
Og det er netop derfor, nogle kvinder begynder at mærke forandringer flere år før deres sidste menstruation.
FSH – mere end et signal til æggestokkene?
FSH har traditionelt været betragtet som et hormon, hvis primære funktion er at regulere reproduktionen. Hos kvinder stimulerer det folliklernes udvikling og østrogenproduktionen, mens det hos mænd understøtter sædproduktionen gennem sin virkning på Sertoli-cellerne i testiklerne.
Men i de senere år har forskningen fået fornyet interesse for, om FSH også kan spille en mere direkte rolle i andre af kroppens væv.
Forskere har blandt andet undersøgt mulige FSH-receptorer i knoglevæv, fedtvæv og blodkar, og om stigende FSH-niveauer kan have betydning for knoglesundhed, hjerte-kar-systemet og kroppens metaboliske funktion.
Det er særligt interessant i forbindelse med perimenopausen, fordi FSH ofte begynder at stige, længe før østradiol falder vedvarende.
Spørgsmålet er derfor, om nogle af de forandringer, vi forbinder med menopause, alene skyldes ændringer i østrogenproduktionen – eller om det stigende FSH også kan være en aktiv medspiller.
Forskningen er endnu ikke entydig. Undersøgelser har vist forskellige og til tider modstridende sammenhænge mellem FSH og eksempelvis knogle- og hjerte-kar-sundhed. Det er derfor endnu ikke muligt at fastslå, hvor stor en selvstændig betydning FSH har for disse væv hos mennesker.
Men den fornyede interesse for FSH understreger en vigtig pointe: Den reproduktive aldring er ikke blot et spørgsmål om faldende østrogen. Det er en kompleks hormonel transition, hvor flere signalstoffer ændrer sig og indgår i et samspil med resten af kroppen.
Menopause - når menstruationen ophører
Efterhånden bliver antallet af aktive follikler så lavt, at ægløsningerne ophører, og æggestokkenes produktion af østradiol og progesteron falder markant.
Menopause betegner den sidste menstruation. Tidspunktet kan normalt først fastslås, når der er gået 12 måneder uden menstruation, og der ikke er en anden forklaring på blødningernes ophør. Den naturlige menopause indtræder hos danske kvinder typisk omkring 52-årsalderen, men der er betydelig individuel variation. For de fleste kvinder finder den sted mellem 45 og 55 år.
Perioden derefter kaldes postmenopausen.
Her er den hormonelle situation anderledes end under perimenopausen.
Æggestokkene producerer nu meget lidt østradiol og progesteron, og produktionen af både inhibin A og B er meget lav.
Hypofysen modtager derfor langt mindre negativ feedback, og niveauerne af FSH og LH forbliver generelt forhøjede.
Men betyder det så, at kvinden slet ikke producerer østrogen længere?
Nej.
Og her vender vi tilbage til fedtvævet.
Fedtvævets rolle efter menopausen
Når æggestokkenes produktion af østradiol falder, får andre vævs bidrag til kroppens østrogenproduktion større relativ betydning.
Æggestokkene ophører nemlig ikke med al hormonproduktion efter menopausen. De kan fortsat producere androgener, blandt andet testosteron og androstenedion, ligesom binyrerne bidrager med androgenforstadier, blandt andet DHEA og DHEA-S.
Disse hormoner kan omdannes videre til østrogener i andre dele af kroppen, blandt andet i fedtvævet, som indeholder enzymet aromatase.
Men før vi går videre, skal vi lige have én ting på plads:
Østrogen er faktisk ikke ét enkelt hormon.
🌿 Vidste du?
Østrogen er en fællesbetegnelse for en gruppe beslægtede hormoner. De tre vigtigste naturlige østrogenformer er:
Østradiol (E2) – den dominerende og mest potente østrogenform gennem kvindens fertile år.
Østron (E1) – den dominerende østrogenform i blodet efter menopausen.
Østriol (E3) – findes normalt i relativt små mængder uden for graviditet, men produceres i betydelige mængder under graviditeten, især via moderkagen i samspil med fosteret.
De tre hormoner tilhører samme hormonfamilie, men har ikke helt samme biologiske aktivitet.
Aromatase kan omdanne androstenedion til østron og testosteron til østradiol.
Efter menopausen er omdannelsen af androstenedion til østron i kroppens øvrige væv en vigtig kilde til cirkulerende østrogen.
Østron kan desuden omdannes videre til østradiol gennem andre enzymer, og denne lokale hormonomsætning har betydning for østrogenaktiviteten i forskellige væv.
Kvinden producerer altså fortsat østrogener efter menopausen – blot i mindre mængder og gennem andre hormonelle processer end tidligere.
Det betyder dog ikke, at mere fedtvæv nødvendigvis er bedre.
Særligt øget fedt omkring de indre organer kan være forbundet med insulinresistens og andre metaboliske forandringer.
Men det understreger, hvorfor vi ikke bør betragte kropsvægt isoleret, når vi taler om kvinders sundhed efter menopausen.
Muskelmasse, knoglesundhed, fedtfordeling, ernæring og metabolisk sundhed er alle vigtige dele af det samlede billede.
Fra hormonel cyklus til en ny livsfase
Overgangsalderen er altså ikke blot et spørgsmål om, at østrogen og progesteron falder.
Det er en gradvis neuroendokrin omstilling – en forandring i det tætte samspil mellem nervesystemet og hormonsystemet, hvor hjernen, æggestokkene og resten af kroppen gennem mange år har kommunikeret og tilpasset sig hinanden.
Efterhånden som æggestokkenes aktivitet ændrer sig, ændres også de signaler, som hjernen modtager, og de hormoner, hypofysen frigiver. Det gælder blandt andet FSH og LH, som typisk forbliver forhøjede efter menopausen, mens produktionen af østradiol og progesteron er betydeligt lavere end i de fertile år.
Kroppen bevæger sig dermed fra én hormonel regulering til en anden. Det er ikke en proces, hvor hormonsystemet blot slukker, men en omstilling til nye biologiske betingelser.
Og fordi kønshormonerne har funktioner langt ud over reproduktionen, kan denne omstilling mærkes i mange forskellige organsystemer.
Det gælder blandt andet søvn, temperaturregulering, hud og slimhinder, muskler, knogler og den metaboliske sundhed.
Men hvorfor har ændringer i kønshormonerne betydning for så mange forskellige dele af kroppen?
Det ser vi nærmere på i næste artikel, hvor vi udforsker østrogens mange funktioner uden for reproduktionssystemet – og hvorfor menopause er langt mere end afslutningen på menstruationscyklussen.
Har du brug for individuel støtte gennem overgangsalderen? 🌿
Overgangsalderen er en naturlig fase i livet, men de hormonelle forandringer kan give anledning til både fysiske og mentale udfordringer. Måske oplever du søvnproblemer, hedeture, humørsvingninger, træthed eller andre forandringer i kroppen, som du gerne vil forstå og arbejde med.
Som biopat arbejder jeg med en helhedsorienteret tilgang, hvor vi tager udgangspunkt i netop din situation, dine symptomer og dine behov. Sammen ser vi på, hvordan blandt andet kost, livsstil, næringsstoffer og lægeurter kan være med til at understøtte kroppens funktioner og give dig de bedst mulige betingelser gennem den hormonelle omstilling.
Phytoterapi (behandling med lægeurter) er en vigtig del af mit arbejde, og jeg sammensætter individuelle urteblandinger med udgangspunkt i dine behov og dit samlede helbredsbillede.
Du er altid velkommen til at kontakte mig for en gratis, uforpligtende afklarende samtale, hvis du er i tvivl om, hvorvidt en biopatisk konsultation kunne være relevant for dig. Du kan også booke en konsultation, hvor vi går mere i dybden med dine udfordringer.
Kilder og videre læsning
1. Menstruationscyklussen og det hormonelle samspil
Reed BG, Carr BR. The Normal Menstrual Cycle and the Control of Ovulation. Endotext, NCBI Bookshelf.
En omfattende faglig gennemgang af HPO-aksen, follikeludvikling, FSH, LH, østradiol, progesteron, inhibin A og B samt menstruationscyklussens forskellige faser.
Læs artiklen hos NCBI Bookshelf
2. Kisspeptin og pubertetens hormonelle regulering
The kisspeptin-GnRH pathway in human reproductive health and disease. Human Reproduction Update, 2014.
Gennemgår kisspeptins betydning for GnRH-signalering, puberteten og den reproduktive hormonakse.
Læs forskningsartiklen hos PubMed Central
3. Reproduktiv aldring og hormonelle forandringer gennem menopausen
Harlow SD et al. Executive Summary of the Stages of Reproductive Aging Workshop +10: Addressing the Unfinished Agenda of Staging Reproductive Aging. Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism, 2012.
En central international reference om de forskellige stadier i reproduktiv aldring, herunder ændringer i FSH, østradiol, inhibin B og menstruationsmønster før og efter den sidste menstruation.
Læs STRAW+10 hos PubMed Central
4. Alder ved naturlig menopause hos danske kvinder
Women in Healthy Transition (KISO) Survey: a cohort of 153,800 women aged 45–59 years living in Denmark.
Den store danske KISO-undersøgelse, som blandt andet estimerer medianalderen ved naturlig menopause til 52,0 år eller 51,4 år afhængigt af den statistiske metode.
Læs KISO-undersøgelsen hos PubMed Central
5. Menopause og perimenopause – definitioner og generel sundhed
World Health Organization (WHO). Menopause.
WHO's gennemgang af menopause som en naturlig biologisk transition, typisk alder, definitionen på menopause og betydningen for kvinders sundhed.
Læs WHO's faktablad om menopause
6. Klinisk vurdering af perimenopause og menopause
National Institute for Health and Care Excellence (NICE). Menopause: identification and management (NG23).
Klinisk vejledning om blandt andet definitioner, symptomer og begrænsningerne ved at bruge enkeltstående hormonmålinger til at identificere menopause.