Forstørret prostata (BPH) – hormoner, inflammation, kost og lægeplanter
Omkring halvdelen af alle mænd i 60-årsalderen oplever gener fra prostata, og blandt mænd over 80 år gælder det langt de fleste. For mange begynder det ganske uskyldigt.
Måske skal man op at tisse én ekstra gang om natten.
Urinstrålen bliver lidt svagere.
Det tager lidt længere tid at tømme blæren.
De fleste tænker, at det bare hører alderen til.
Og det gør det faktisk ofte.
Prostata vokser nemlig naturligt gennem livet, særligt fra 50-årsalderen og frem. Hos nogle giver det få eller ingen symptomer, mens andre oplever tydelige gener i hverdagen.
Den hyppigste årsag er nemlig en godartet forstørrelse af prostata – også kaldet benign prostatahyperplasi (BPH) – som er en af de mest almindelige aldersforandringer hos mænd.
Men prostata-sundhed handler om mere end en kirtel, der vokser med alderen. Hormoner, inflammation, metabolisk sundhed, kost og livsstil er alle interessante brikker i forståelsen af, hvad der påvirker prostata gennem livet – og hvad man selv kan gøre for at passe godt på den.
I den forbindelse hører man ofte om PSA (Prostataspecifikt Antigen). PSA er et stof, som dannes i prostata og kan måles i blodet.
Men lad os starte fra begyndelsen og først se nærmere på prostata – hvad den egentlig laver, hvorfor den vokser, og hvad PSA kan fortælle os.
Hvad er prostata?
Prostata – eller blærehalskirtlen – er en lille kirtel på størrelse med en valnød, som ligger lige under urinblæren. Urinrøret løber direkte gennem midten af prostata, inden det fortsætter ud gennem penis.
Prostata producerer en væske, som indgår i sæden. Væsken indeholder blandt andet enzymer, proteiner og næringsstoffer, der beskytter og understøtter sædcellernes bevægelighed.
Hos yngre mænd giver prostata sjældent anledning til problemer. Men fra omkring 50-årsalderen begynder kirtlen hos mange mænd langsomt at vokse.
Det særlige ved prostata er, at den er omgivet af en forholdsvis fast bindevævskapsel, som kun kan udvide sig i begrænset omfang. Når kirtelvævet vokser, sker det derfor ikke kun udad, men også ind mod urinrøret, som løber gennem midten af prostata. Efterhånden bliver passagen smallere, og blæren skal arbejde hårdere for at presse urinen igennem.
Det er netop derfor, mange mænd oplever, at urinstrålen bliver svagere, at det tager længere tid at tømme blæren, eller at de oftere må op om natten for at lade vandet.
Hvad er PSA?
PSA står for Prostata Specifikt Antigen og er et enzym, som dannes af prostatakirtlens celler.
PSA's vigtigste opgave er at gøre sædvæsken mere flydende efter sædafgang, så sædcellerne lettere kan bevæge sig. Under normale forhold findes PSA næsten udelukkende i prostata og sædvæsken, mens kun ganske små mængder passerer over i blodbanen.
Hvis prostatavævet bliver større, inflammeret eller på anden måde påvirket, kan mere PSA slippe ud i blodet. Det er derfor, en blodprøve kan vise et forhøjet PSA-niveau.
Et forhøjet PSA-tal betyder ikke nødvendigvis, at man har prostatakræft.
PSA kan blandt andet være forhøjet ved:
• godartet prostataforstørrelse (BPH)
• betændelse i prostata (prostatitis)
• urinvejsinfektion
• nylig sædafgang
• længerevarende cykling eller anden påvirkning af prostata
Derfor vurderes PSA altid i sammenhæng med symptomer, alder og den øvrige kliniske undersøgelse.
Et forhøjet PSA er altså ikke en diagnose i sig selv, men en markør, der fortæller lægen, at prostata bør undersøges nærmere.
🌿 Vidste du...
PSA blev oprindeligt udviklet som en markør til at følge mænd, der allerede havde fået konstateret prostatakræft. I dag anvendes prøven også som et vigtigt redskab ved udredning af mænd med symptomer fra prostata, men den kan ikke alene afgøre, om der er tale om kræft.
Hvorfor vokser prostata?
Prostata er en meget hormonfølsom kirtel, og de mandlige kønshormoner – androgenerne – spiller en vigtig rolle både for dens udvikling og for den vækst, der kan ske senere i livet.
Her er det især interessant at se nærmere på DHT – dihydrotestosteron.
DHT dannes ud fra testosteron ved hjælp af enzymet 5-alfa-reduktase, som blandt andet findes i prostatavævet. DHT binder kraftigt til androgenreceptorerne i prostata og er med til at stimulere signaler, der vedligeholder og fremmer væksten af prostatavæv. Det er derfor ikke kun mængden af testosteron i blodet, der er interessant – men også hvad der sker med testosteronet lokalt inde i prostata.
At mandlige kønshormoner har stor betydning for prostata, har man faktisk vidst længe.
Et interessant historisk eksempel kommer fra eunukker – mænd, som var blevet kastreret før puberteten og derfor havde meget lave niveauer af testosteron. Observationer viste, at disse mænd havde meget små prostataer og stort set ikke udviklede den godartede prostataforstørrelse, som ellers er så almindelig blandt ældre mænd.
Senere fik forskerne endnu et vigtigt fingerpeg. Man opdagede mænd med en sjælden medfødt mangel på 5-alfa-reduktase. De kunne producere testosteron, men havde svært ved at omdanne det til DHT – og også hos dem forblev prostata meget lille. Det blev en vigtig brik i forståelsen af DHT's betydning for prostatavækst.
Den sammenhæng udnyttes også i moderne behandling af BPH. Lægemidler som finasterid og dutasterid hæmmer 5-alfa-reduktase og dermed dannelsen af DHT. Hos nogle mænd kan det reducere prostatavolumen og bremse følgevirkningerne. Det giver os samtidig et ret overbevisende biologisk bevis på, at DHT spiller en vigtig rolle.
Men hormoner er ikke hele forklaringen.
Det interessante er nemlig, at mænds testosteronniveau generelt falder med alderen, samtidig med at forekomsten af BPH stiger. Forskningen peger derfor på et langt mere komplekst samspil mellem DHT, aldring, inflammation, vækstfaktorer og ændringer i den lokale hormonelle signalering i prostatavævet.
Og her bliver det særligt interessant fra et komplementært perspektiv. For mens vi hverken kan ændre vores alder eller fjerne prostatas naturlige afhængighed af kønshormoner, findes der andre faktorer, som vi i højere grad selv kan påvirke.
Kost, kropsvægt, fysisk aktivitet, blodsukkerregulering og graden af kronisk lavgradig inflammation er alle områder, som forskningen i stigende grad undersøger i relation til prostata og udviklingen af BPH. Det betyder ikke, at en bestemt kost eller livsstil kan forhindre en forstørret prostata, men det peger på, at prostatas sundhed – ligesom resten af kroppen – ikke eksisterer isoleret.
Så hvilke knapper kan vi selv skrue på for at støtte en sund prostata gennem livet?
Det ser vi nærmere på i næste afsnit.
Hvad kan man selv gøre for sin prostata?
Alder, genetik og hormonelle forandringer kan vi ikke selv ændre på. Men prostata eksisterer ikke isoleret fra resten af kroppen, og her bliver metabolisk sundhed og kronisk lavgradig inflammation interessant.
Forskning har gennem flere år fundet en sammenhæng mellem godartet prostataforstørrelse (BPH) og metabolisk syndrom. Mænd med metabolisk syndrom har i flere undersøgelser haft større prostatavolumen og hurtigere prostatavækst end mænd uden. Det betyder ikke nødvendigvis, at metabolisk syndrom forårsager BPH, men det peger på en interessant forbindelse mellem stofskifte, inflammation og prostata.
Metabolisk syndrom er ikke én bestemt sygdom, men betegnelsen for en kombination af forandringer, der ofte optræder sammen: øget taljemål og abdominal fedme, forhøjet blodsukker eller insulinresistens, forhøjet blodtryk, forhøjede triglycerider og lavt HDL-kolesterol.
Fælles for flere af disse faktorer er, at de kan bidrage til kronisk lavgradig inflammation – en vedvarende, let aktivering af immunsystemet, som ikke nødvendigvis kan mærkes, men som over tid kan påvirke kroppens væv.
Et af de signalstoffer, der er involveret, er TNF-α (Tumor Necrosis Factor alpha). TNF-α er et såkaldt cytokin – et lille signalstof, som immunceller bruger til at kommunikere med hinanden og sætte gang i en inflammatorisk reaktion. Det er en helt naturlig og vigtig del af immunforsvaret, men hvis niveauet af inflammatoriske signalstoffer er vedvarende forhøjet, kan det være med til at opretholde kronisk inflammation.
Netop inflammatoriske signalstoffer, oxidativt stress, insulinresistens og forskellige vækstfaktorer undersøges i dag som mulige forbindelsesled mellem metabolisk syndrom og vækst af prostatavæv.
Det giver samtidig nogle knapper, vi selv kan skrue på.
En prostata-venlig kost
Når jeg taler om en prostata-venlig kost, mener jeg ikke, at man skal leve af tomater og græskarkerner. Det vigtigste er det samlede kostmønster over tid.
Et godt udgangspunkt er en middelhavsinspireret, antiinflammatorisk kost med masser af forskellige grøntsager, bær og frugt, bælgfrugter, nødder og frø, fisk, olivenolie og fuldkornsprodukter – suppleret med gode proteinkilder og langsomme, fiberrige kulhydrater.
Det giver ikke bare vitaminer og mineraler, men også en stor variation af polyfenoler og andre bioaktive plantestoffer, som blandt andet er interessante på grund af deres antioxidative og inflammationsregulerende egenskaber.
Tomater bidrager eksempelvis med carotenoidet lycopen, mens bær, krydderurter, grøn te, olivenolie og farverige grøntsager hver især bidrager med forskellige polyfenoler. Det er netop variationen, der er interessant – snarere end jagten på én bestemt "superfood".
Græskarkerner – mere end bare en kilde til zink
Græskarkerner (Cucurbita pepo) fortjener dog en særlig plads, når vi taler prostata. De er et af de enkleste tiltag at integrere i en prostata-venlig kost. Foruden at være en udmærket kilde til zink, indeholder de også magnesium, umættede fedtsyrer og forskellige plantesteroler, og interessant nok findes der også klinisk forskning på deres anvendelse ved godartet prostataforstørrelse.
I det store GRANU-studie blev 1.431 mænd med symptomer på BPH fulgt gennem et år. De mænd, der spiste 10 g hele græskarkerner dagligt, oplevede samlet set en større forbedring i deres prostatasymptomer end placebogruppen. 58,5 % opnåede den definerede forbedring i symptomscore mod 47,3 % med placebo. Et græskarkerneekstrakt viste derimod ikke samme fordel.
Det er selvfølgelig ikke ensbetydende med, at en håndfuld græskarkerner kan behandle en forstørret prostata, og forskerne efterlyser selv yderligere undersøgelser. Men som en del af en prostata-venlig kost er det et interessant, enkelt og billigt tiltag.
10 g dagligt svarer omtrent til en lille håndfuld græskarkerner og kan nemt drysses over morgenmaden eller salaten.
D-vitamin, zink, selen og de gode fedtsyrer
Prostata indeholder høje koncentrationer af zink, og mineralet har betydning for en lang række cellulære processer og normal prostatafunktion. Græskarkerner er, som nævnt ovenfor, én god fødevarekilde, men zink findes også blandt andet i kød, skaldyr, æg, nødder og andre frø.
D-vitamin er interessant på grund af sin rolle i blandt andet immunregulering og cellulær funktion, og D-vitaminreceptorer findes også i prostatavæv. Fra et komplementært perspektiv giver det derfor mening at være opmærksom på D-vitaminstatus og ved mistanke om mangel få niveauet målt frem for blot at gætte sig frem med kosttilskud.
Selen indgår blandt andet i kroppens antioxidative forsvar og er ligeledes et essentielt næringsstof, men også her gælder det, at mere ikke nødvendigvis er bedre.
Fede fisk bidrager med de langkædede omega-3-fedtsyrer EPA og DHA, som indgår i kroppens regulering og opløsning af inflammatoriske processer. Derfor passer fisk naturligt ind i en prostata-venlig kost. Fiskeolie kan være et supplement, hvis kosten ikke leverer tilstrækkeligt, men dosis bør vurderes individuelt frem for at betragtes som en standardbehandling for BPH.
Motion, søvn og stress – også en del af prostata-sundhed
Kost er en central faktor, men når vi taler om inflammation, må vi også løfte blikket og se lidt længere end det der ligger på tallerkenen.
Regelmæssig motion kan forbedre insulinfølsomhed, blodsukkerregulering, blodtryk og kropssammensætning og er dermed med til at påvirke flere af de faktorer, der indgår i metabolisk syndrom.
Og det behøver ikke at være 5 ugentlige svedeture i motionscentret, det kan lige så vel være dans, golf, havearbejde, gå-ture, svømning, cykling, spinning, yoga…alt som omfatter bevægelse og muskelarbejde
Søvn og stress hænger naturligvis også tæt sammen med den samme metaboliske balance. Vedvarende stress er ikke i sig selv årsagen til en forstørret prostata, men længerevarende aktivering af kroppens stresssystem kan påvirke både søvn, blodsukkerregulering, hormonbalance og inflammatoriske processer. Samtidig kan stress og øget aktivitet i det sympatiske nervesystem gøre eksisterende vandladningssymptomer mere udtalte.
Det betyder ikke, at man skal leve perfekt, meditere en time om dagen eller aldrig spise et stykke kage.
Det handler snarere om at skabe gode betingelser for kroppen gennem mange små valg, der tilsammen understøtter en sund metabolisme og hjælper med at holde kronisk inflammation nede.
Og netop her kan kost, bevægelse, god søvn og stressreduktion suppleres af nogle af de lægeplanter, der traditionelt – og i flere tilfælde også klinisk – har været anvendt til at understøtte prostata og urinveje.
Lægeplanter og prostata
Planter har gennem århundreder været anvendt ved vandladningsproblemer hos mænd, og flere af dem har også fundet vej ind i moderne forskning. Det interessante er, at nogle af de mekanismer, vi allerede har set på – DHT, 5-alfa-reduktase og inflammation – også er blandt de mekanismer, som visse plantestoffer ser ud til at kunne påvirke.
Men "naturligt" er ikke det samme som veldokumenteret, og evidensen varierer betydeligt fra plante til plante og ikke mindst mellem forskellige ekstrakter af den samme plante.
-
Savpalme er nok den bedst kendte lægeplante i forbindelse med godartet prostataforstørrelse (BPH). Det er de mørke bær fra den nordamerikanske palme Serenoa repens, der anvendes medicinsk. De indeholder blandt andet frie fedtsyrer og plantesteroler, som er nogle af de stoffer, forskningen især har interesseret sig for.
Savpalme er særlig interessant, fordi planten ser ud til at påvirke nogle af de mekanismer, vi allerede har set på tidligere i artiklen. Laboratorieforskning tyder blandt andet på, at savpalmeekstrakt kan påvirke 5-alfa-reduktase – enzymet, der omdanner testosteron til det mere potente androgen DHT (dihydrotestosteron) – samt androgenrelateret signalering i prostatavævet.
Men hormonpåvirkningen ser ikke ud til at være hele forklaringen. Forskning på blandt andet savpalmepræparatet Prostasan® har vist påvirkning af både vækst og inflammatoriske signalveje i prostataceller. Det er interessant, fordi kronisk inflammation netop er en af de mekanismer, der undersøges i forbindelse med udviklingen af BPH.
Den kliniske forskning er ikke helt entydig, men resultaterne ser blandt andet ud til at afhænge af, hvilket ekstrakt der anvendes. Et review af randomiserede, dobbeltblindede studier med 320 mg Serenoa repens-ekstrakt dagligt fandt positive resultater i alle tre studier med ethanoliske ekstrakter og i otte ud af ni studier med hexanekstrakter. Andre store undersøgelser af savpalme har dog ikke fundet en signifikant fordel sammenlignet med placebo.
320 mg standardiseret savpalmeekstrakt dagligt er den dosis, der hyppigst går igen i kliniske studier. Det er værd at bemærke, at dette er ekstrakt og ikke blot 320 mg tørrede savpalmebær. Ekstraktionsmetode og standardisering har betydning for koncentrationen af de fedtopløselige aktive plantestoffer.
-
De fleste forbinder brændenælde med bladene, men i forbindelse med prostata er det roden, der er interessant.
Brændenælderod har en lang tradition for anvendelse ved vandladningsproblemer forbundet med godartet prostataforstørrelse (BPH). Roden indeholder blandt andet phytosteroler, lignaner og forskellige polysakkarider, og laboratorieforskning peger på flere mulige virkningsmekanismer.
Blandt andet har man fundet påvirkning af inflammatoriske signalveje og processer involveret i vækst af prostatavæv. Der er desuden undersøgt mulige effekter på hormonelle mekanismer, blandt andet interaktionen mellem kønshormoner og SHBG (sex hormone-binding globulin). Mekanismerne er endnu ikke fuldt klarlagt, men samlet set giver de et biologisk rationale for plantens traditionelle anvendelse ved BPH.
Der findes også klinisk forskning. I et randomiseret, dobbeltblindet og placebo-kontrolleret studie blev 620 mænd med BPH fulgt i seks måneder. Mændene, der fik Urtica dioica, oplevede en markant større forbedring af deres symptomer end placebogruppen. 81 % i brændenældegruppen oplevede forbedring af deres LUTS-symptomer sammenlignet med 16 % i placebogruppen, og der blev samtidig målt forbedringer i både symptomscore (IPSS), maksimal urinstrøm og resturin.
Det interessante er, at forskerne også fulgte en del af mændene videre. Efter 18 måneder var forbedringerne fortsat til stede hos dem, der fortsatte behandlingen.
Dosis i studiet var 120 mg brændenælderod tre gange dagligt – i alt 360 mg dagligt.
-
En mindre kendt, men interessant prostataurt er dunet dueurt (Epilobium parviflorum), på engelsk kendt som small-flowered willowherb. Det er samtidig en ganske almindelig vild plante i Danmark, som blandt andet kan findes på fugtige voksesteder, langs grøftekanter og i haver og blomstrer med sine små rosa blomster hen over sommeren.
Det er de overjordiske dele af planten – stængler, blade og blomster – der anvendes, og de høstes traditionelt før eller under blomstring og tørres til senere brug.
Dunet dueurt har en lang tradition for anvendelse ved vandladningsgener forbundet med godartet prostataforstørrelse. Faktisk har European Medicines Agency (EMA) en officiel plantemonografi for Epilobium, hvor den traditionelle anvendelse til lindring af nedre urinvejssymptomer ved BPH er anerkendt.
Planten er rig på polyfenoler, men særligt ellagitanninet oenothein B er interessant. Laboratorieforskning har vist, at oenothein B kan hæmme 5-alfa-reduktase, enzymet der omdanner testosteron til DHT – den samme hormonelle mekanisme, vi tidligere har set spiller en vigtig rolle i prostatavævet. Planten indeholder desuden flavonoider og andre polyfenoler med antioxidative og antiinflammatoriske egenskaber.
Den kliniske forskning på mennesker er fortsat begrænset, men kombinationen af den lange traditionelle anvendelse og de interessante farmakologiske mekanismer gør Epilobium parviflorum til en relevant plante i den komplementære tilgang til prostata og urinveje.
Og den behøver ikke nødvendigvis komme i en kapsel. EMA angiver traditionel anvendelse som urtete med 1,5–2 g tørret urt i 250 ml kogende vand, 2 gange dagligt.
-
Blommebark – Prunus domestica
Et nyere og mindre kendt planteekstrakt i forbindelse med prostata er bark fra almindelig blomme, Prunus domestica.
Et standardiseret ekstrakt af blommebark, Prosman®, er blevet undersøgt i et klinisk studie med 140 mænd mellem 40 og 65 år med godartet prostataforstørrelse. Mændene havde haft symptomer i mindst seks måneder og fik 200 mg ekstrakt dagligt i 12 uger. Forskerne fandt efter behandlingsperioden forbedringer i blandt andet symptomscore (IPSS), prostatavolumen og PSA.
Studiet er interessant, men evidensen er endnu foreløbig, da der var tale om et åbent studie uden placebo-kontrolgruppe. Resultaterne kan derfor ikke tillægges samme vægt som de randomiserede, placebo-kontrollerede studier, vi har set på ved eksempelvis savpalme og brændenælderod.
Prunus domestica er ikke desto mindre interessant som en nyere phytoterapeutisk mulighed, og blommebarkekstrakt findes allerede i prostata-kosttilskud på det danske marked.
Seksuel aktivitet og prostata
Prostata er en del af mandens reproduktionssystem, og derfor er det nærliggende at spørge, om seksuel aktivitet også har betydning for prostatas sundhed.
Her er forskningen interessant, men ikke entydig. Et større studie af mere end 2.000 mænd undersøgte sammenhængen mellem ejakulationshyppighed og symptomer på godartet prostataforstørrelse. Umiddelbart så hyppigere ejakulation ud til at være forbundet med færre symptomer, men da forskerne korrigerede for mændenes alder, forsvandt sammenhængen. Vi kan derfor ikke på nuværende tidspunkt sige, at hyppig seksuel aktivitet forebygger BPH.
Til gengæld findes der en interessant sammenhæng med prostatakræft. Det store amerikanske Health Professionals Follow-up Study fulgte næsten 30.000 mænd gennem en årrække og fandt, at mænd med høj ejakulationshyppighed havde en lavere forekomst af prostatakræft. I den oprindelige analyse var mere end 21 ejakulationer om måneden forbundet med omkring 30 % lavere risiko sammenlignet med den lavere referencegruppe.
Det er vigtigt at understrege, at et observationsstudie ikke kan bevise, at det er selve ejakulationen, der beskytter prostata. Men det er en interessant association og endnu et eksempel på, at seksuel sundhed også er en del af mænds generelle sundhed.
Hvad med prostatakræft?
Når vi taler om prostata, er det naturligt også at komme ind på prostatakræft. Det er i dag den hyppigste kræftform blandt mænd i Danmark. I 2024 blev der registreret 4.446 nye tilfælde.
Det er samtidig vigtigt at skelne mellem BPH og prostatakræft. Godartet prostataforstørrelse er ikke kræft og betragtes ikke som et forstadie til prostatakræft.
De to tilstande opstår desuden typisk forskellige steder i prostata. BPH udvikler sig især omkring urinrøret og giver derfor ofte vandladningssymptomer. Prostatakræft opstår derimod oftere længere ude i kirtlen og kan derfor i de tidlige stadier udvikle sig uden at give vandladningssymptomer overhovedet.
PSA kan indgå i udredningen, men som vi allerede har set, er PSA prostata-specifikt – ikke kræftspecifikt. En forhøjet værdi kan blandt andet skyldes BPH, inflammation, urinretention eller prostatakræft, og PSA kan derfor ikke stå alene som kræftdiagnostik.
Ved nye eller vedvarende symptomer fra urinvejene, blod i urin eller sæd eller andre bekymrende symptomer er det derfor vigtigt at få prostata vurderet hos lægen.
Det er sjældent ét enkelt tiltag
Når vi taler om prostata-sundhed, tror jeg, det er vigtigt ikke at lede efter det ene kosttilskud, den ene urt eller den ene fødevare, der skal gøre hele forskellen.
Kroppens systemer arbejder sammen, og det gør vores tiltag også. En prostata-venlig kost med gode proteinkilder, langsomme kulhydrater, sunde fedtsyrer og mange forskellige plantestoffer kan kombineres med regelmæssig bevægelse, god søvn, stressreduktion og et sundt sexliv. Dertil kan relevante næringsstoffer og lægeplanter anvendes mere målrettet.
Det interessante ligger derfor ofte i den samvirkende effekt af flere små tiltag, der over tid understøtter metabolisk sundhed, inflammationsbalance og kroppens normale hormonelle regulering.
Det handler ikke om at gøre alting perfekt, men om at skabe gode betingelser for prostata – og resten af kroppen – gennem livet.
I mit arbejde som biopat ser jeg netop på helheden og de faktorer, der kan være med til at påvirke kroppens metaboliske og inflammatoriske balance. Det kan blandt andet være kost, blodsukkerregulering, fordøjelse, søvn, stress, motion og næringsstofstatus.
Vi er forskellige, og derfor tager et forløb altid udgangspunkt i den enkeltes symptomer, livsstil og behov. Herfra kan jeg sammensætte et individuelt program med relevante ændringer i kost og livsstil samt målrettede vitaminer, mineraler og lægeplanter.
Har du gener fra prostata eller ønsker du at arbejde forebyggende med din prostata-sundhed, er du velkommen til at kontakte mig for at høre mere om, hvordan et individuelt biopatisk forløb kan se ud.
🌿 Vil du have individuel vejledning og målrettet personlig støtte?
Kontakt mig for en konsultation, hvor vi sammen kan udarbejde et skræddersyet program, der passer præcis til dig og dine behov.
Kilder og videre læsning
PSA, BPH og prostatakræft
Sundhed.dk – information om PSA, godartet prostataforstørrelse og udredning af prostatasygdom.
Sundhed.dk – PSA og prostata
Metabolisk syndrom, inflammation og BPH
The Association Between Metabolic Syndrome and Benign Prostatic Hyperplasia: A Systematic Review and Meta-Analysis. Meta-analysen omfattede 10 studier og 3.947 mænd med BPH og fandt bl.a. en sammenhæng mellem metabolisk syndrom og større prostatavolumen.
PubMed – metabolisk syndrom og BPH
Savpalme – Serenoa repens
Randomized double-blind controlled clinical trials with herbal preparations of Serenoa repens fruits in treatment of lower urinary tract symptoms: An overview. Gennemgang af kliniske studier med 320 mg ekstrakt dagligt, herunder ethanol-, hexan- og CO₂-ekstrakter.
PubMed – Serenoa repens review
European Association of Urology (EAU) – guideline for behandling af mandlige nedre urinvejssymptomer. EAU gennemgår phytoterapi og den kliniske evidens for bl.a. hexanekstraheret Serenoa repens.
EAU – Male LUTS guideline
Brændenælderod – Urtica dioica radix
Safarinejad MR. Urtica dioica for treatment of benign prostatic hyperplasia: a prospective, randomized, double-blind, placebo-controlled, crossover study. Studie med 620 mænd med BPH, hvor der blev undersøgt bl.a. IPSS, urinflow, resturin, PSA og prostatavolumen.
PubMed – Urtica dioica og BPH
Græskarkerner – Cucurbita pepo
Vahlensieck W et al. GRANU-studiet: randomiseret studie med 1.431 mænd med BPH/LUTS, hvor hele græskarkerner blev undersøgt over 12 måneder. Den anvendte dosis var 10 g dagligt.
PubMed – GRANU-studiet
Dunet dueurt – Epilobium parviflorum
European Medicines Agency (EMA) – Epilobii herba. EMA-monografi om den traditionelle anvendelse af E. parviflorum og E. angustifolium ved nedre urinvejssymptomer relateret til BPH.
EMA – Epilobii herba
Lesuisse D et al. Determination of oenothein B as the active 5-alpha-reductase-inhibiting principle of the folk medicine Epilobium parviflorum. Studiet identificerede oenothein B som et stof med 5-alfa-reduktase-hæmmende aktivitet.
PubMed – Epilobium, oenothein B og 5-alfa-reduktase
Blommebark – Prunus domestica
Klinisk studie af et standardiseret Prunus domestica-barkekstrakt hos 140 mænd med BPH. Som vi har diskuteret, var dette et åbent studie uden placebogruppe, så det er interessant, men evidensen er mere foreløbig end for fx brændenælderod.
Studiet – Functional Foods in Health and Disease
Seksuel aktivitet og prostata
Rider JR et al. Ejaculation Frequency and Risk of Prostate Cancer: Updated Results with an Additional Decade of Follow-up. Prospektivt studie af 31.925 mænd. Højere ejakulationshyppighed var associeret med lavere forekomst af prostatakræft; studiet viser en association og kan ikke i sig selv dokumentere en forebyggende effekt.
PubMed – ejakulationshyppighed og prostatakræft