Eksem – mere end blot et hudproblem
Kløe, rødme, tør, sprækket hud og irritation.
For mange mennesker er eksem ikke blot et kosmetisk problem, men en daglig udfordring, som kan påvirke både søvn, fysisk og psykisk velvære og livskvalitet.
Eksem (atopisk dermatitis) betragtes i stigende grad som en systemisk lidelse, hvor en dysregulering af immunsystemet ikke kun påvirker huden, men også hænger sammen med ubalancer i kroppens øvrige organsystemer.
Eksem er en kronisk inflammatorisk hudtilstand, der viser sig ved en hud, som er rød, irriteret, kløende og i nogle tilfælde også sprækket hud med øget risiko for infektioner. Mange oplever perioder, hvor symptomerne blusser op, efterfulgt af perioder med mere ro i huden.
Den mest almindelige form er atopisk eksem, også kaldet børneeksem. Tilstanden ses hos 15–20 % af alle børn og unge, og omkring 70 % af tilfældene debuterer før femårsalderen. Eksemet ses ofte i hudfolder som albuebøjninger og knæhaser, hos spædbørn optræder eksem især i ansigtet,
men i princippet kan eksem opstå overalt på kroppen.
Der ses desuden en tydelig sammenhæng mellem atopisk eksem, allergisk astma og høfeber. Mange familier oplever, at disse tilstande optræder side om side gennem generationer, hvilket peger på en vigtig arvelig komponent.
Hvorfor får man eksem?
Der findes sjældent én enkelt forklaring på, hvorfor et menneske udvikler eksem. Tværtimod opstår tilstanden ofte som et samspil mellem arv, immunsystem, miljø og forskellige belastningsfaktorer.
Arvelighed spiller en væsentlig rolle. Hvis der i familien findes tilfælde af eksem, astma eller høfeber, øges risikoen for selv at udvikle atopisk eksem.
Samtidig ved man, at allergi kan være en vigtig medvirkende faktor hos mange. Det kan være reaktioner på husstøvmider, pollen, dyr eller forskellige fødevarer. Hos nogle mennesker kan blandt andet mælkeprodukter, gluten, citrusfrugter, konserveringsmidler eller farvestoffer være med til at forværre symptomerne. Ved mistanke om fødevareallergi eller fødevareintolerancer giver det derfor ofte mening også at se nærmere på fordøjelsen og tarmens funktion.
Derudover kan en række miljømæssige og livsstilsrelaterede faktorer påvirke huden. Tørt indeklima, for meget vaskemiddel i tøjet, uld direkte mod huden, luftforurening, stress, generel belastning af kroppen og sågar medicin kan hos nogle være med til at udløse eller forværre eksem.
Mere end blot en hudsygdom
Inden for den komplementære forståelse betragtes eksem ikke kun som et lokalt problem i huden, men som en systemisk lidelse, hvor flere af kroppens organsystemer kan være involveret.
Huden bliver på den måde et spejl af kroppens samlede balance.
Hudens barrierefunktion og dens naturlige mikroflora er naturligvis en vigtig faktor især hvis huden har været beskadiget i længere tid, men der er også god grund til at interessere sig for immunsystemet, tarmens slimhinder og kroppens generelle inflammationsniveau.
Faktisk ses der hos 75–80 % af personer med atopisk eksem forhøjede niveauer af IgE-antistoffer, som er tæt knyttet til allergiske reaktioner.
Dette understøtter teorien om, at immunsystemet spiller en central rolle i udviklingen af sygdommen.
Mange med eksem har højst sandsynligt stiftet bekendtskab med binyrebarkhormon (cortisoncreme), som ofte kan være effektiv til at dæmpe symptomerne i en periode.
Cortisoncreme er dog primært symptomlindrende, og mange oplever, at eksemet vender tilbage, når behandlingen ophører. eller er utryg ved at bruge cortison-creme i længere perioder.
Derfor er det naturligt at spørge: Hvorfor får jeg eksem og hvilke alternativer til konventionel behandling findes der?
En helhedsorienteret tilgang til eksem handler derfor ikke kun om at dæmpe symptomerne på hudens overflade, men også om at undersøge de bagvedliggende faktorer, som kan være med til at holde inflammationen ved lige.
Kost, vitaminer, mineraler, fedtsyrer, urter, tarmmiljø, stress og hudens barrierefunktion kan alle spille en rolle. Ofte er det netop summen af flere små tiltag, der tilsammen gør den afgørende forskel.
Kan fødevarer påvirke din hud?
Hos nogle mennesker – særligt børn – kan fødevarer spille en rolle i udviklingen eller forværringen af eksem. Det betyder ikke, at alle med eksem har en fødevareallergi, men når eksemet debuterer tidligt, er svært at behandle eller optræder sammen med andre allergiske symptomer, kan det være relevant at undersøge nærmere.
Den mest oplagte sammenhæng ses ved egentlige fødevareallergier, hvor immunsystemet reagerer på bestemte fødevarer. Men også fødevareintolerancer kan hos nogle mennesker bidrage til at holde inflammation og hudsymptomer ved lige.
Fødevareallergi og fødevareintolerance er ikke det samme.
En fødevareallergi giver ofte en hurtig og tydelig reaktion fra immunsystemet, som kan mærkes inden for minutter til få timer.
En fødevareintolerance er derimod ofte mere snigende og kan vise sig som vedvarende eller tilbagevendende symptomer flere timer eller dage efter, at fødevaren er blevet indtaget.
Hvorfor kan noget, der foregår i tarmen, ende som et udslæt på huden?
Forklaringen er, at tarmen, immunsystemet og huden er tæt forbundne. Når immunsystemet opfatter et stof som en potentiel trussel, kan det begynde at danne antistoffer mod det. Ved klassiske fødevareallergier er det ofte de såkaldte IgE-antistoffer (immunoglobuliner), der er involveret.
Når personen senere møder den samme fødevare igen, kan disse antistoffer aktivere særlige immunceller, kaldet mastceller. Mastcellerne frigiver blandt andet histamin og andre signalstoffer, som sætter gang i en inflammatorisk kaskade.
Histamin er det samme signalstof, som mange kender fra høfeber og andre allergiske reaktioner. Det kan blandt andet medføre kløe, rødme, hævelse og irritation – ikke kun i luftvejene, men også i huden.
Hos mennesker med atopisk eksem ses der ofte en øget tendens til denne type immunaktivering. Derfor kan visse fødevarer hos nogle personer være med til at holde immunsystemet i en vedvarende alarmtilstand, som kommer til udtryk gennem hudsymptomer.
Derfor taler man ofte om den såkaldte tarm-hud-akse. Tarmen, immunsystemet og huden kommunikerer konstant med hinanden gennem bakterier, signalstoffer, hormoner og immunceller. Når der opstår ubalance ét sted i systemet, kan det i nogle tilfælde vise sig et helt andet sted – eksempelvis som eksem i huden.
De klassiske allergener omfatter blandt andet mælkeprodukter, æg, nødder og hvede.
Men i klinikken ser man også mennesker, som reagerer på bestemte grupper af fødevarer uden at have en egentlig allergi. Her kan der være tale om fødevareintolerancer, som ofte giver mildere, men mere langvarige reaktioner, der stadig kan bidrage til kløe, irritation og inflammation.
Hos særligt følsomme personer kan det blandt andet være relevant at se nærmere på fødevarer med et højt indhold af salicylater, biogene aminer eller glutamater – ofte omtalt som SAG-fødevarer.
Salicylater findes naturligt i mange frugter, bær, krydderier og grøntsager.
Biogene aminer omfatter blandt andet histaminholdige eller lagrede fødevarer som modne oste, chokolade, rødvin og fermenterede produkter.
Glutamater findes naturligt i blandt andet tomater, parmesan, svampe og forskellige lagrede eller koncentrerede fødevarer.
Det er vigtigt at understrege, at disse fødevarer er sunde og velfungerende for langt de fleste mennesker. Men hos nogle personer med eksem, allergi eller øget histaminfølsomhed kan de bidrage til at forværre symptomerne.
I visse tilfælde kan det derfor være relevant at arbejde med en tidsbegrænset elimination af udvalgte fødevarer.
Formålet er ikke at skabe unødige restriktioner eller permanente kostregler, men at identificere eventuelle belastninger og give immunsystemet og tarmbarrieren mulighed for at falde til ro.
Når tarmens slimhinder og immunfunktion forbedres, vil mange ofte kunne genintroducere en stor del af de udelukkede fødevarer igen uden problemer.
En vigtig undtagelse er cøliaki, hvor gluten skal udelukkes permanent. Ved mistanke om cøliaki – særligt hvis der findes tilfælde i familien – bør man altid undersøges nærmere gennem sundhedsvæsenet.
Formålet er i sidste ende ikke at fjerne flest mulige fødevarer, men at regulere immunsystemet, genoprette en sund tarmbarriere og skabe de bedst mulige betingelser for en mere rolig hud.
Fedtsyrer – hudens byggesten
Når vi taler om eksem, er det svært at komme uden om fedtsyrer.
Hudens yderste lag består blandt andet af fedtstoffer, som hjælper med at opretholdeholde hudbarrierens integritet, holde på fugten og beskytte mod irritation, allergener og mikroorganismer. Hvis hudbarrieren bliver svækket, bliver huden mere tør, mere gennemtrængelig og ofte også mere tilbøjelig til inflammation.
Her spiller balancen mellem omega-3- og omega-6-fedtsyrer en vigtig rolle.
Begge fedtsyrer er essentielle fedtsyrer og vigtige for kroppen. De er ‘essentielle’ fordi kroppen ikke selv kan producere dem og vi skal ha’ dem ind med kosten. De er med til at bygge celler op, herunder hudceller, de beskytter kredsløbet, de er med i hormondannelsen - kort sagt indgår de både i kroppens funktion og struktur.
Men forholdet mellem dem er vigtigt.
Omega-6 findes typisk i planteolier som solsikkeolie, rapsolie, majsolie, mens
Omega-3-fedtsyrerne EPA og DHA, som især findes i fede fisk og fiskeolie, er blandt andet kendt for deres betydning for immunsystemets regulering og kroppens inflammatoriske balance.
De fleste af os får rigeligt med omega-6-fedtsyrer gennem planteolier, nødder, kerner, færdigretter, forarbejdede fødevarer, snacks, take-away etc. mens indtaget af omega-3-fedtsyrer ofte er relativt lavt. Det kan være med til at skubbe kroppen i en mere inflammatorisk retning.
Glem ikke din fiskeolie
Flere undersøgelser tyder på, at et tilstrækkeligt indtag af omega-3-fedtsyrer kan have betydning for udviklingen af allergi og atopisk eksem.
Interessant nok har forskning vist, at gravide kvinder med allergisk disposition, som fik et højt indtag af fiskeolie i sidste trimester af graviditeten, fik børn med lavere forekomst af både fødevareallergi og atopisk eksem sammenlignet med en kontrolgruppe.
Resultaterne understøtter den voksende forståelse af, at fedtsyrer ikke blot er energi, men også fungerer som signalstoffer, der påvirker immunsystemets udvikling og balance.
Det er næsten umuligt (og efterhånden temmelig dyrt) at spise sig tilstrækkelig med omega-3 fra fede fisk, derfor er et tilskud med fiskeolie ofte løsningen. Heldigvis findes der i dag også fiskeolieprodukter i børnevenlige (og voksenvenlige) smagsvarianter som citron, appelsin eller frugtsmag, hvilket kan gøre hverdagen betydelig lettere, når et tilskud skal tages fast over længere tid.
Er du vegetar eller veganer eller ikke vild med fiskeolie findes der omega-3 produkter baseret på alger, dog er koncentrationen lavere, så der skal spises flere kapsler.
Hørfrø er en rig kilde til den plantebaserede omega-3-fedtsyre ALA (alfa-linolensyre), men det er en ineffektiv kilde til de biologisk aktive former EPA og DHA, da konverteringen i kroppen er meget begrænset.
Vigtige vitaminer og næringsstoffer til hud og immunforsvar
Når huden er præget af eksem, stiller det øgede krav til kroppens evne til at regulere inflammation, vedligeholde hudbarrieren og reparere beskadiget væv. Her spiller en række vitaminer og mineraler en vigtig rolle.
-
D-vitamin er særligt interessant, fordi det fungerer mere som et hormon end et klassisk vitamin.
D-vitamin er involveret i reguleringen af immunsystemet og hjælper kroppen med at opretholde en hensigtsmæssig balance mellem immunreaktion og tolerance. Flere studier har fundet en sammenhæng mellem lave D-vitaminniveauer og øget forekomst af både allergi og atopisk eksem. -
E-vitamin er et andet fedtopløseligt vitamin med stor betydning for huden. Som en af kroppens vigtigste antioxidanter beskytter E-vitamin cellemembraner og fedtsyrer mod oxidation og nedbrydning. Samtidig tyder forskning på, at E-vitamin kan bidrage til at reducere niveauet af IgE-antistoffer, som ofte er forhøjede hos mennesker med atopisk eksem.
-
A-vitamin er ligeledes centralt for hudens og slimhindernes integritet. Vitaminet er nødvendigt for dannelsen og vedligeholdelsen af epitelvæv i både hud og slimhinder og spiller en vigtig rolle i både hudens reparationsprocesser, hudbarrierens integritet, slimhinde-sundhed og immunsystemets funktion.
-
C-vitamin og bioflavonoider fungerer som en del af kroppens naturlige antioxidantforsvar. C-vitamin er nødvendigt for dannelsen af kollagen, mens flere bioflavonoider ser ud til at kunne stabilisere mastcellerne og dermed dæmpe frigivelsen af histamin – et signalstof, som ofte spiller en central rolle ved allergiske reaktioner og kløe.
-
Blandt mineralerne er zink særligt værd at fremhæve.
Zink indgår i et stort antal enzymprocesser og er vigtigt for hudfornyelse, sårheling og normal immunfunktion. Selv mindre mangler kan påvirke hudens evne til at reparere sig selv.
Også silicium kan være relevant, da det bidrager til bindevævets struktur og understøtter hudens barrierefunktion.
Er din tarmflora i balance?
En stor del af kroppens immunsystem er lokaliseret omkring tarmen, og derfor er det heller ikke overraskende, at forskningen i stigende grad interesserer sig for sammenhængen mellem tarmflora, immunfunktion og hudsygdomme som eksem.
Tarmen fungerer ikke blot som et fordøjelsesorgan, men også som en vigtig træningsplads for immunsystemet. Her lærer immuncellerne blandt andet at skelne mellem harmløse stoffer og reelle trusler.
En særlig gruppe immunceller, de såkaldte regulatoriske T-celler (Treg-celler), spiller en central rolle i denne proces. Treg-celler hjælper med at dæmpe uhensigtsmæssige immunreaktioner og bidrager til at opretholde immunologisk tolerance. Ved allergiske sygdomme og atopisk eksem ses der ofte tegn på, at denne regulering ikke fungerer optimalt.
Her kan tarmfloraen være en vigtig medspiller. Probiotika – levende gavnlige bakterier – og præbiotika, som fungerer som næring for tarmbakterierne, kan være med til at understøtte et mere varieret og robust mikrobiom. Forskning viser at en god diversitet af gavnlige bakterier i tarmen hjælper til at virke forebyggende i forhold til allergisk sygdomsudvikling og hæmmer desuden vedhæftningen og overlevelsen af problematiske bakterier på tarmslimhinden. Desuden hjælper en sund og robust tarmflora til at styrke tarmbarrieren, dæmpe inflammation og irritation og fremme tarmbevægelserne (peristaltik) - kort sagt, en velfungerende tarm danner grundlaget for en krop i balance.
Samtidig kan næringsstoffer som glutamin være interessante, da glutamin fungerer som brændstof for tarmens celler (epitel-celler) og indgår i vedligeholdelsen af tarmbarrierens integritet.
Målet er ikke blot at påvirke fordøjelsen, men at understøtte et mere balanceret immunsystem. Når tarm, immunsystem og hud arbejder bedre sammen, oplever mange også, at huden bliver mere rolig og mindre reaktiv.
Urter til hud og immunbalance
Urter har været anvendt ved hudproblemer gennem århundreder, og mange af dem har stadig en vigtig plads i den moderne urtepraksis.
Nogle arbejder primært ved at understøtte kroppens regulering af inflammation og immunfunktion, mens andre virker mere direkte på hud og slimhinder.
Der findes mange muligheder og kombinationer af urter, og jeg har nævnte nogle af de mest relevante herunder:
Indvortes støtte
Chamomilla recutita (Kamille) er nok mest kendt som en mild te ved uro og fordøjelsesbesvær, men planten har også en lang tradition ved inflammatoriske tilstande. Kamille virker beroligende på både fordøjelse, slimhinder og hud og passer derfor godt ind i en helhedsorienteret tilgang til eksem.
Curcuma longa (gurkemeje) og Boswellia (frankincense) er to urter, som har solid forskning og tusinde år af empirisk værdi i forbindelse med deres evne til at understøtte kroppens naturlige regulering af inflammation. De anvendes ofte som en del af en bredere strategi, hvor målet er at skabe mere ro i immunsystemet og understøtte kroppens naturlige reguleringsprocesser.
Glycyrrhiza glabra (lakrids) har traditionelt været anvendt som støtte til både fordøjelse og slimhinder. Derudover gør plantens adaptogene egenskaber, dens påvirkning af HPA-aksen og dens binyrebarklignende virkning den særligt interessant ved stressrelaterede og inflammatoriske hudtilstande som eksem.
Blandt de mere immunregulerende urter finder vi blandt andet Astragalus membranaceus og Echinacea purpurea (Rød solhat), som traditionelt anvendes til at understøtte immunforsvarets balance og modstandskraft
Målet med de indvortes urter er ikke blot at påvirke huden direkte, men at understøtte de systemer, som huden er tæt forbundet med – særligt fordøjelsen, slimhinderne og immunsystemet.
Udvortes støtte
En inflammeret, irriteret og sprækket hud har i høj grad brug for lindring og lokal støtte og her kan urter være en stor hjælp - især urter der har anti-mikrobielle, anti-inflammatoriske, lindrende og kløestillende egenskaber.
Calendula officinalis (Morgenfrue) er en af de klassiske urter til huden og anvendes traditionelt ved tør, irriteret og sensitiv hud.
Chamomilla recutita (Kamille) har ligeledes en beroligende virkning og kan anvendes i salver, olier eller omslag.
Begge urter kan udtrækkes i olie eller anvendes som ekstrakter tilsat en bæreolie som fx jojobaolie eller solsikkeolie.
Creme tilsat ekstrakt af Glycyrrhiza glabra (lakrids) har pga dets ovennævnte binyrebarkhormon-lignende effekt gode beroligende og antiinflammatoriske egenskaber.
Jojobaolie er særligt interessant - i sær til børn og babyer - både fordi den er mild men primært fordi dens fedtsyreprofil kemisk minder meget om hudens eget sebum. Derfor oplever mange med sensitiv og irriteret hud, at den tolereres særligt godt og kan hjælpe med at lindre kløe og irritation.
Et andet interessant naturprodukt er medicinsk Manuka-honning, som er kendt for sine glimrende antimikrobielle egenskaber og sin evne til at understøtte hudens naturlige barrierefunktion.
Manuka-honning kan være særligt relevant ved meget tør, sprækket eller beskadiget hud, hvor den både tilfører fugt og hjælper med at beskytte mod uønskede bakterier.
Her bør man anvende produkter beregnet til terapeutisk brug, altså UMF-certificeret Manuka-honning, hvor UMF står for "Unique Manuka Factor" og angiver et standardiseret indhold af bioaktive stoffer.
Manuka-honning kan anvendes som omslag eller lokal behandling på udsatte hudområder.
Homøopati - særlig effektiv hos børn
Homøopati anvendes af mange komplementære behandlere som en del af en helhedsorienteret tilgang til eksem.
Selvom homøopati ikke nødvendigvis er det første, man tænker på i forbindelse med hudproblemer, oplever nogle mennesker – og ikke mindst børn – overraskende gode resultater.
Når det gælder børn, er det ofte vigtigt at gøre behandlingen så enkel og overskuelig som muligt. Mange familier lever allerede i en ‘krigszone’ af kløe, søvnforstyrrelser og en hverdag præget af bekymringer omkring hud, kost og allergi.
I den situation kan det være svært at gennemføre omfattende behandlingsplaner med mange forskellige kosttilskud og kostændringer.
Her kan homøopati både være et kærkomment supplement og en relevant behandlingsmulighed.
Midlerne er smagsneutrale, lette at administrere og accepteres ofte uden modstand – også hos mindre børn. I min erfaring kan homøopati være et værdifuldt supplement til de øvrige tiltag, særligt når målet er at støtte kroppens naturlige regulering og skabe mere ro i et overaktivt immunsystem.
Balance og regulering er nøglen
Eksem viser sig i huden, men årsagerne findes sjældent kun dér.
Som vi har set gennem denne artikel, hænger hud, immunsystem, tarmflora, slimhinder, næringsstoffer og miljøpåvirkninger tæt sammen. Derfor giver det ofte mening at anskue eksem som en systemisk problemstilling frem for blot et lokalt hudproblem.
Målet er ikke kun at dæmpe symptomerne på hudens overflade, men også at forstå, hvorfor huden reagerer. Ved at arbejde med immunsystemets regulering, styrke tarm- og hudbarrieren, sikre tilstrækkelig ernæring og identificere eventuelle belastende fødevarer eller miljøfaktorer, kan man ofte opnå en mere varig forbedring.
Der findes sjældent én enkelt årsag til eksem – og derfor findes der heller sjældent én enkelt løsning. Til gengæld oplever mange, at flere små og målrettede tiltag tilsammen kan gøre en stor forskel.
I mit arbejde som biopat arbejder jeg netop med at finde de bagvedliggende faktorer, der kan være med til at holde inflammationen og hudsymptomerne ved lige. Hver person er forskellig, og derfor tager behandlingen altid udgangspunkt i den enkeltes situation, symptomer og behov.
Hvis du eller dit barn kæmper med eksem og ønsker en mere helhedsorienteret tilgang, er du altid velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende samtale.
🌿 Vil du have individuel vejledning og målrettet personlig støtte?
Kontakt mig for en konsultation, hvor vi sammen kan udarbejde et skræddersyet program, der passer præcis til dig og dine behov.
Denne artikel er skrevet på baggrund af klinisk erfaring samt faglitteratur og forskning inden for ernæring, immunologi, hudsygdomme og komplementær behandling. Der er blandt andet hentet inspiration fra artikler publiceret af Sund-Forskning.